Sådan får du system i køkkenskabene

Sådan får du system i køkkenskabene

Jeg tvivler på, at du rydder op i dit køkken hver eneste dag. Eller hver uge. Selvfølgelig den daglige oprydning efter madlavning, men hvad med oprydning i skabenes dyb? Helt derinde hvor forårssolen sjældent skinner?

Både havestole og ur er blevet stillet frem nu – selvom havestolene ikke har haft mange besøg endnu. Men det kommer vel. Og indtil fregnerne skal plejes, er det en rigtigt god idé at bruge ventetiden på at få trimmet livet indendørs, så det ikke er det, der skal hindre os i at ramme havestolen.

Der er intet som ‘burder’ og ‘skuller’, der kan begrænse glæden ved at snuppe et øjeblik i d-vitaminbadet. Til gengæld er det så lidt, der skal til for, at vi HAR lige netop den gode samvittighed, hvor vi ved med os selv, at alt er vel. Ingen hængepartier – ikke ret mange i hvert fald – der kalder på os.

Et par veludførte opgaver, og vi har det egentlig ganske godt med os selv. Problemet er bare, at vi sjældent giver os selv glæden ved at være bevidste om, at vi har udført en opgave. Vi tror, at det hele hører dagligdagen til og glemmer at fejre de små resultater.

Sådan kommer du i gang med at fejre dig selv

Du skal lægge en plan. Ikke bare løse måskeplaner i hovedet. Nej, de skal skrive ned. Bid for bid. Det skal de, for når du har sat det på papir, er det laaaaangt mere konkret end, hvis det bare suser rundt oppe i hovedet på dig.

Forslag: Lav en plan for 5 uger. En plan med masser af tid og luft. Du skulle jo nødig tabe pusten, inden du kommer i gang.

Inddel dit køkken i områder. F.eks. efter skabe – og skriv:

  • Uge 1 – Skab med tallerkener
  • Uge 2 – Skab med kopper og glas
  • Uge 3 – Skab under vask
  • Uge 4 – Skab med mel og gryn
  • Uge 5 – Skab redskaber

I hvert skab skal du have fokus på ting, der ikke hjælper dig med noget som helst mere. Udløbsdatoen gælder både for ting og madvarer.

Når det er gjort, skal du tænke i kategorier eller i familier. Ting, der bor sammen skal have noget med hinanden at gøre for at du nemmere kan huske, hvor det er og ikke skal åbne 5 skabe for at bage en kage. Livet skal være nemt.

Du får meget mere hjælp i e-bogen Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik

Lån den gratis på eReolen HER
Eller køb HER

God fornøjelse
Lena Bentsen

og husk, at sejre skal fejres…!

Dette indlæg blev udgivet i 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *