Sådan får du orden i dine papirer

Mens kontorskrivebordet tit er rimeligt pænt og ryddeligt, kan det ligge noget tungere med den hjemlige papirgang. Papirer har det med at hobe sig op.

Kæmper du også en kamp med papirer? Kunne du trænge til et bedre overblik?

Har du nogen sinde tænkt over, at det egentlig ikke er så meget rodet, der generer os i vores hverdag, men snarere det, at vi ikke har overblikket. At vi ikke ved, hvor tingene skal være, at vi ikke ved, hvor tingene er, at vi ikke helt ved, hvad vi har. Der er ikke ro på. 

Og der er ikke meget som papir, der kan rode og skabe uro.

Hvordan har du det med bonner, reklamer, opgørelser, aviser, magasiner, udklip, opskrifter, inspirationer, løse lapper, kig dig omkring og fortsæt selv…? Der er nok at holde styr på. Men hvordan opnår du system og orden i sagerne, så du både ved, hvor du skal finde inspirationen til terrassen, og du ved, hvor du skal lægge kagelisten fra børnehaven – med genfindegaranti? 

Sådan gør du

Det skal være nemt at rydde op, og det er det kun, hvis du ved, hvor dine papirer skal være. Derfor skal du tænke i kategorier eller i familier eller i temaer. Papirer med samme tema, skal bo på samme adresse.

Lav et chartek med en adresseseddel som den første side. Et helt hvidt stykke A4 side, hvor der kun må stå MAD eller BØRNEHAVEN eller SOMMERFERIE eller … Skriv med store tydelige bogstaver et sted på papiret, hvor det er nemt at se, når du har lagt chartekket på plads.

Men allerførst skal du i gang med grovsorteringen.

i eBogen Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik får du hjælp til både grovsorteringen, finsorteringen og organisering. Den kan købes her eller lånes gratis her.

God fornøjelse
Lena Bentsen, farvelrod.dk
Oprydningsekspert og forfatter til bøgerne:

  • Farvel rod – Hej frihed, sådan får du orden i dit hjem
  • Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik
  • Nyd dit klædeskab – sådan får du orden og plads til mere
  • Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik
  • Jul uden stress – sådan overlever du december

Alle bøger kan købes her eller lånes gratis her.

PS. Husk, at dele de gratis tips her med alle du kender på facebook. De bliver så glade.

Dette indlæg blev udgivet i 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *