Roder kreativiteten?

Roder kreativiteten?

For et stykke tid siden fik jeg en dejlig mail fra en trofast læser, der stod med udfordringen ‘at få orden i sit broderigarn’. Hun havde meget, men bestemt ikke for meget garn, men når der kom nye farver til, gik der kludder i opbevaringen. Der skulle jo gerne være styr på farverne… og rækkefølgen…

Ting til den kreative hobby er meget tæt forbundet med vores følelser. Når vi er kreative, hygges der. Vi er i vores helt egen verden og tiden er hellig. Men vi dyrker ikke vores hobby hele tiden og som med alt muligt andet, kræver den også organisering, så den ikke går til i rod. Fordi ved en hobby er processen mere vigtig end resultatet. Tiden skal være givet godt ud. Underholdningsværdien være i top.

Sådan gør du

Først en servicemeddelelse
Vidste du…

  • at, du gratis kan låne alle mine inspirerende ebøger?  Lånes her
  • at, du kan også købe dit eget eksemplar. Købes her

Og så til, hvordan du gør

Fordi vi ikke hobby’er hele tiden, skal grejet kunne opbevares i mellemtiden. Det er også sjovere at tage fat på igen, når det er nemt at gå til – og fra. Orden og system hjælper.

  • Slikbøtter i høje og lave udgaver er geniale til opbevaring af småtterier og div. grej.
  • Til større ting – større kasser. Sæt sedler på, så du ved, hvad der er i.
  • Gem i ting, der er ens, og helst så du kan ane indholdet.
  • Glem alt om lukkede kurve og kasser, hvor du skal gætte dig til indholdet.
  • Køb en fin filtkurv til det store strikketøj, så du hurtigt kan parkere det – og tage det frem igen.

Når nu vi er ved det, har du måske også et par projekter, der er gået lidt halvdøde undervejs. Interessen blegnede. Og det er helt i orden!!
Tjek pulsen. Sig tak for den gode tid I havde sammen – og farvel. Giv til genbrug eller UD.

Nu lige tilbage til det med broderigarnet

Hvis du skulle ligge inde med broderigarn i pæne mængder, får du her en idé, der er til at blive helt høj af:

Små papvindsler, hvor garnet bliver vundet på og lagt i en passende æske – i passende farveorden. Det er da pænt.
Klik på billedet for mere information.

God fornøjelse
Oprydningseksperten Lena Bentsen 

Forfatter til bøgerne

  • Farvel rod – Hej frihed
  • Nyd dit køkken
  • Nyd dit klædeskab
  • Nyd dit skrivebord
  • Jul uden stress

Alle bøger kan købes her eller lånes gratis her.

PS. Husk, at dele de gratis tips her med alle du kender på facebook.

Dette indlæg blev udgivet i 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *