Her ligger friheden gemt

Her ligger friheden gemt

Engang til et af mine foredrag, sagde en dejlig dame i pausen, at hun nu virkelig forstod det med, at friheden ligger i at bo og leve med det, vi VIRKELIG har brug for – og ikke i, hvad vi KAN bruge. Stor forskel. Hun var helt parat og forudså, at der ikke blev meget tilbage – udover mere frihed…

Du har helt sikkert været på ferie og boet i lejlighed, i campingvogn, på sejlbåd eller i sommerhus, hvor pladsen var meget begrænset. Når du efter nogle dage havde fundet dig til rette og sidder og nyder enkeltheden, melder det sig: “Man behøver egentlig ikke meget mere plads end det her. Der er jo alt, hvad man skal bruge.”

Vel, vel og helt rigtigt. Forskellen er bare, at der også skal være plads til julepynt, ski, suppegryden og et par bøger.

Men hvor meget HAR vi egentlig brug for? Og hvor meget frihed ville vi ikke kunne finde i at eje mindre og kun det, vi virkelig bruger og sætter pris på.

Bevægelsen ude i den store verden gå stærkt i retning af, at stor bolig, mange ting og dermed mange forpligtigelser slet ikke har det skær af status over sig, som det havde før. Tværtimod bliver der sendt mange beundrende tanker til dem, der vover at leve bedre og friere med mindre. Ikke minimalistisk, heller ikke primitivt men med lige præcis nok.

Vil du selv (bare lidt) i gang?

Sådan gør du
Åben klædeskabet og del dit tøj i tre bunker.

  • Bunke 1 – Øh, hvornår har jeg mon sidst brugt det – skal til genbrug
  • Bunke 2 – Nej, den her går jeg aldrig af med – gem den for evigt
  • Bunke 3 – Hmm, måske den skal have en chance – sortér bunken en gang til

Brug så bøjletricket. Når du hænger det tøj tilbage, som har fået lov til at overleve, vender du bøjlen modsat af, hvad du plejer. Når du så HAR brugt det, hænger du bøjlen rigtigt igen. Om 6 mdr. vil det afsløre sig hvilke bøjler, du ikke har haft fat i…

Læs også denne artikel fra Politikken, hvor en familie har downsize’t så det vil noget. OK, alt med måde, men idéen er god nok. I artiklen er der også links til andre gode indlæg. Læs mere her.

Du kan hente mere hjælp til oprydning i klædeskabet her. Lån gratis her: ereolen.dk eller køb her: Saxo.com

God fornøjelse

God fornøjelse
Lena Bentsen, oprydningseksperten

PS. 
Hvis du blev inspireret, så del nyhedsbrevet med andre på en af knapperne her på siden. Måske du hjælper en anden til mere orden og frihed.

Udgivet i 2016 | Skriv en kommentar

Derfor kan du ikke elske alt for evigt

Derfor kan du ikke elske alt for evigt

Selvom du har rigtig mange ting, du holder af, kan du ikke elske alt for evig. Og kærlighed og passion varer som bekendt ikke altid ved.

Vi har alle sammen ting, som vi af den ene eller anden årsag aldrig nogen sinde vil sige farvel til. Og lov mig, at du heller ikke gør det. Men vi har sandelig også en masse ting, hvor kærligheden er blegnet en kende med tiden.

Det interessante er bare, at vi ikke lægger mærke til det. For når tingen ikke siger os noget mere, giver vi den heller ikke opmærksomhed mere. Og uden omsorg, står den lige så stille og roligt og sygner hen. Kærligheden er slut. I har ikke noget at give hinanden mere.

Og det er fuldstændig lige meget, om det er en lysestage, en dug, en trøje, en bog, en plaid, en grydeske, et par sko – eller hvad Søren, du kan finde på. Når den ikke gør noget for dig mere, har den ramt udløbsdatoen for din kærlighed.

Sådan gør du

  • Af sted med dig og tjek en hylde, en skuffe, et skab.
  • Tag fat i en ting, og spørg, hvad den gør for dig. Ikke gjorde, men gør!
  • Vurder på en skala fra 1 – 10. Svaret skal ligge over 8, ellers er jeres forhold slut.

Og du må ikke have dårlig samvittighed, hvis ikke du føler noget selvom, du har ejet tingen længe. Sig pænt “farvel og tak for vores tid sammen”. Smid den ud eller giv den til genbrug. Måske en anden står klar med åbne arme.

Husk, at du i bogen Farvel rod – Hej frihed får alle de bedste tips og tricks til at få orden på den nemme måde. 

Køb den her eller lån den her

God fornøjelse
Lena Bentsen, oprydningseksperten

PS. 
Hvis du blev inspireret, så del gerne nyhedsbrevet på facebookknappen. Måske du hjælper en anden til mere orden.
Hvis du gerne vil låne bøgerne gratis som ebog, kan du gøre det her: ereolen.dk eller købe dem her: Saxo.com

Udgivet i 2016 | Skriv en kommentar

Alle ting vi har skal have et formål

Alle ting vi har skal have et formål

Det er jo derfor vi har anskaffet dem. Ting er enten vores hjælpere. Enten med en brugsværdi eller med en glædesværdi. Enten skal de gøre vores liv nemmere eller også skal de gøre os godt tilpas.

  • Kartoffelskrælleren har oftes kun en værdi. Brugsværdi, fordi vi skal have skrællet kartofler. Den skal bare virke.
  • Jakken har begge, fordi den både skal lune og få os til udtrykke, hvem vi er.
  • Pynteting har oftest kun en glædesværdi, som til gengæld er vigtig.

Men ingen ting varer ved. Heller ikke værdien af hjælpere.
Derfor skal du være ærlig overfor dig selv ved at vide, hvad tingen gør for dig.

Når du ved, hvad den hjælper dig med, skal du så til gengæld være god ved den.
Hvis du ikke ved, hvad den hjælper dig med, skal den måske ikke bo hos dig mere.

Lena Bentsen
Oprydningseksperten

PS. Alle fortjener friheden i orden. Hvis du blev inspireret, så del nyhedsbrevet på facebook. Måske du hjælper en til mere orden og dermed frihed. Vov det.

Hvis du gerne vil låne bøgerne gratis som ebog, kan du gøre det her: ereolen.dk
Alle bøger kan købes her: saxo.com

Udgivet i 2016 | Skriv en kommentar

Godt Nytår

Godt Nytår

Hvad enten du gemmer juletræet til Helligtrekonger eller det allerede er røget ud, er tiden efter jul og nytår oprydningstid.

Og så har vi balladen. Når al julehalløjet er væk, ser vi pludselig, at skrivebordet og dets nærområder måske ikke har fået den opmærksomhed, som det burde i den forgangne tid. Alt for meget er røget på en stand-by plads, til når der var mere tid…

Men hvornår får du mere tid? Og bedre tid?

Sådan gør du…
Læs resten

Udgivet i 2016 | Skriv en kommentar

Derfor må traditioner godt ændres

Hvem holder du jul med?

Hold da op, hvor er der mange følelser i spil, når det skal aftales, hvem, der holder jul – og med hvem. Uanset om familien er sammenbragt eller ej, kan netop den afgørelse være af yderst stor betydning. Juleaften er ikke mere som i Nøddebo Præstegård med fast besætning og rollefordeling år efter år. Tiderne skifter.

Når traditioner rystes, rystes noget i vores grundvold. Noget, der altid har været, som det har været længe, bør ikke ændres. Tror vi. Eller måske traditioner gerne må rystes – bare lidt – en gang i mellem? Intet er status quo – heller ikke sejlivede traditioner. Så, jo, selvfølgelig. Traditioner må og skal bøjes efter forholdene.

Sådan gør du…  Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Hvem opfandt den pakkekalender???

Hvem opfandt den pakkekalender…? 

Nu er det jo ikke fordi, jeg ikke under børn pakkekalendere, for det er da en sød ting – især når indkøb, indpakning af uhyrlige små pakker, ophængning, der ikke altid fungerer godt nok, og overlevering er overstået.

Men lige meget hvem det var, der opfandt pakkekalenderen, er det noget af en stressfaktor. Det er både dyrt og møjsommeligt at skulle hitte på x antal 24 pakker. Og da vi jo også godt vil imponere lidt, må vi i gang, og den 1. december er uhyggeligt tæt på.

Børn af i dag bliver begavet ud over alle grænser. Også med kalendere. Og jeg kan hilse og sige, at papchokoladekalendere ikke er i høj kurs… Så, hvis du også
mest af alt har lyst til at hoppe af pakkekalenderræset, har jeg et godt råd til dig.

Sådan gør du, hvis du vil begrænse pakkekalendere… Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Roder kreativiteten?

Roder kreativiteten?

For et stykke tid siden fik jeg en dejlig mail fra en trofast læser, der stod med udfordringen ‘at få orden i sit broderigarn’. Hun havde meget, men bestemt ikke for meget garn, men når der kom nye farver til, gik der kludder i opbevaringen. Der skulle jo gerne være styr på farverne… og rækkefølgen…

Ting til den kreative hobby er meget tæt forbundet med vores følelser. Når vi er kreative, hygges der. Vi er i vores helt egen verden og tiden er hellig. Men vi dyrker ikke vores hobby hele tiden og som med alt muligt andet, kræver den også organisering, så den ikke går til i rod. Fordi ved en hobby er processen mere vigtig end resultatet. Tiden skal være givet godt ud. Underholdningsværdien være i top.

Sådan gør du Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Hvor går din grænse?

Hvor er din grænse, hvor meget vil du acceptere?

Hvor langt må græsset bliver, før du klipper det? Hvor koldt skal det være, før du tager frakken på? Hvor meget vasketøj må der være i kurven, før du starter maskinen? Hvor meget må det rode, før du rydder op?

Alting har en grænse. Og det er dig, der sætter den, men det er slet ikke sikkert, at din grænse er den samme som naboens. Din grænse er din helt alene. Men en ting er helt sikkert, jo mindre rod du har, jo nemmere er det at rydde op – og vogte din grænse.

Sådan gør du Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Derfor skal du rive det midt over

Derfor skal du rive det midt over

Der er ting, vi bruger så tit og så meget, at vi ikke rigtigt lægger mærke til, at tidens tand har bidt sine mærker. Hvornår har du måske sidst kigget, sådan rigtigt kritisk, på dine viskestykker?

Selvom viskestykkerne er blevet vasket som de bør, er det langtfra sikkert, at det har fjernet genstridige gustne pletter fra rødvin og kødsaft. Og måske den skarpe kniv også har været lidt for tæt på.

Sådan gør du… Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Sådan holder du styr på stikkerne

Alle klædeskabe skal trimmes en gang i mellem. Trænger dit?

Nogle gange kan et godt tip til at opbevare ting på en anden måde gøre en stor forskel. Ikke bare for en god ordens skyld, men også fordi, det måske gør livet nemmere. Det kunne f.eks. være et godt råd til at holde styr på ørestikkere.

Men allerførst, så husk, at du kan låne eBogen ‘Nyd dit klædeskab – sådan får du orden og plads til mere’ på eReolen på biblioteket. Link kommer senere.

Om lidt får du et godt råd til at opbevare ørestikkere, som IKKE står i bogen, hvor der til gengæld står så meget andet uundværligt, hvis du vil have mere overblik over dit tøj og tilbehør. 

I eBogen står, at du med fordel kan bruge de små rum fra en (tom) chokoladeæske. Rigtigt godt råd. Men nu kommer det, der ikke står i eBogen…

Sådan gør du… Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Derfor forældes sommertøj

Hvor meget fik du brugt sommertøjet i år? Selvom vejret er sommerligt lige nu, siger kalenderen noget andet, og det er ikke det samme at have de lyse lette gevandter på i september, som det er i juli. 

Her til lands har vi ikke ret lang tid til at slide på sommertøjet, så år efter år hiver vi de samme sager ud af skabet. Engang moderne, ikke ret slidte, ikke ret moderne mere…

Hånden på hjertet – hvor meget sommertøj har du i skabe og skuffer, som du dybest følt ikke har lyst til at se dig selv i igen til næste år? Tøj, der har haft sin tid, men som du ikke nænner at skille dig af med, fordi det hverken er brugt nok eller slidt nok?

Her kommer den gode nyhed

Til næste år har du fortjent nyt sommertøj! Men det giver du kun dig selv lov til at købe, hvis du allerede i år stiller skarpt på, hvad der ikke skal pakkes ned og pakkes ud e-n  g-a-n-g  t-i-l.

Det gode råd… Læs resten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Sådan får du orden i dine papirer

Mens kontorskrivebordet tit er rimeligt pænt og ryddeligt, kan det ligge noget tungere med den hjemlige papirgang. Papirer har det med at hobe sig op.

Kæmper du også en kamp med papirer? Kunne du trænge til et bedre overblik?

Har du nogen sinde tænkt over, at det egentlig ikke er så meget rodet, der generer os i vores hverdag, men snarere det, at vi ikke har overblikket. At vi ikke ved, hvor tingene skal være, at vi ikke ved, hvor tingene er, at vi ikke helt ved, hvad vi har. Der er ikke ro på. 

Og der er ikke meget som papir, der kan rode og skabe uro.

Hvordan har du det med bonner, reklamer, opgørelser, aviser, magasiner, udklip, opskrifter, inspirationer, løse lapper, kig dig omkring og fortsæt selv…? Der er nok at holde styr på. Men hvordan opnår du system og orden i sagerne, så du både ved, hvor du skal finde inspirationen til terrassen, og du ved, hvor du skal lægge kagelisten fra børnehaven – med genfindegaranti? 

Sådan gør du

Det skal være nemt at rydde op, og det er det kun, hvis du ved, hvor dine papirer skal være. Derfor skal du tænke i kategorier eller i familier eller i temaer. Papirer med samme tema, skal bo på samme adresse.

Lav et chartek med en adresseseddel som den første side. Et helt hvidt stykke A4 side, hvor der kun må stå MAD eller BØRNEHAVEN eller SOMMERFERIE eller … Skriv med store tydelige bogstaver et sted på papiret, hvor det er nemt at se, når du har lagt chartekket på plads.

Men allerførst skal du i gang med grovsorteringen.

i eBogen Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik får du hjælp til både grovsorteringen, finsorteringen og organisering. Den kan købes her eller lånes gratis her.

God fornøjelse
Lena Bentsen, farvelrod.dk
Oprydningsekspert og forfatter til bøgerne:

  • Farvel rod – Hej frihed, sådan får du orden i dit hjem
  • Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik
  • Nyd dit klædeskab – sådan får du orden og plads til mere
  • Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik
  • Jul uden stress – sådan overlever du december

Alle bøger kan købes her eller lånes gratis her.

PS. Husk, at dele de gratis tips her med alle du kender på facebook. De bliver så glade.

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Hvad er en genfindegaranti?

Hvad er en genfindegaranti?

Kæmper du også en kamp med papirer? Kunne du trænge til et bedre overblik?

Mens kontorskrivebordet tit er rimeligt pænt og ryddeligt, kan det ligge noget tungere med den hjemlige papirgang. Papirer har det med at hobe sig op.

Har du nogen sinde tænkt over, at det egentlig ikke er så meget rodet, der generer os i vores hverdag, men snarere det, at vi ikke har overblikket. At vi ikke ved, hvor tingene skal være, at vi ikke ved, hvor tingene er, at vi ikke helt ved, hvad vi har. Der er ikke ro på. 

Og der er ikke meget som papir, der kan rode og skabe uro.

Hvordan har du det med bonner, reklamer, opgørelser, aviser, magasiner, udklip, opskrifter, inspirationer, løse lapper, kig dig omkring og fortsæt selv…? Der er nok at holde styr på. Men hvordan opnår du system og orden i sagerne, så du både ved, hvor du skal finde inspirationen til terrassen, og du ved, hvor du skal lægge kagelisten fra børnehaven – med genfindegaranti? 

Sådan gør du

Det skal være nemt at rydde op, og det er det kun, hvis du ved, hvor dine papirer skal være. Derfor skal du tænke i kategorier eller i familier eller i temaer. Papirer med samme tema, skal bo på samme adresse.

Lav et chartek med en adresseseddel som den første side. Et helt hvidt stykke A4 side, hvor der kun må stå MAD eller BØRNEHAVEN eller SOMMERFERIE eller … Skriv med store tydelige bogstaver et sted på papiret, hvor det er nemt at se, når du har lagt chartekket på plads.

Men allerførst skal du i gang med grovsorteringen. 

i eBogen Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik får du hjælp til både grovsorteringen, finsorteringen og organisering.
Den kan købes her eller lånes gratis her.

 

God fornøjelse
Lena Bentsen, farvelrod.dk
Oprydningsekspert og forfatter til bøgerne:

  • Farvel rod – Hej frihed, sådan får du orden i dit hjem
  • Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik
  • Nyd dit klædeskab – sådan får du orden og plads til mere
  • Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik
  • Jul uden stress – sådan overlever du december

Alle bøger kan købes her eller lånes gratis her.

Fordi alle fortjener friheden i orden, så husk at dele de gratis tips på facebook med alle du kender. De bliver så glade.

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Vil du have et rigtigt skørt råd?

Jeg ved godt, at det her er et af de lidt mere skøre råd, du får nu. Men somme tider er vi nødt til at snyde os selv for at få ryddet op, fordi der ikke findes ret mange i verden, der, som os selv, kan sabotere ethvert godt initiativ – der endda kommer fra os selv.

Der skal list til.

Hvis du nu prøvede at forestille dig, at du med et lille slag med halen kunne fremtrylle en tvillingsøster, der kun havde det eneste formål i livet, at gøre gode gerninger for dig, ville du så ikke byde hende velkommen?

Det er det, du skal. Slå et slag med halen – og vupti.

Så nu har du en tvillingsøster – og hun er noget af det flinkeste. Brokker sig aldrig, er aldrig sur eller doven, aldrig egoistisk, men altid positiv, glad og fuld af energi. Og hun vil dig det aller, aller bedste. Og så elsker hun at rydde op.

Tillykke med familieforøgelsen. Pas godt på hende. Mobning forbudt!!!

Hun ved, at du har det bedst, når du har styr på, hvor dine ting er, og du har det fulde overblik. Så hun gør dig tjenester – hele tiden og kun for, at du kan være glad.

Sådan gør du

Først trylle, trylle. Så spiller du dobbeltspil. Du har begge roller. Både din egen og din tvillingsøsters. Snak med hende og gør hende så virkelig som muligt.

  • Når du er træt af at rydde op, springer din søster ind på scenen og giver den en tand mere.
  • Når du synes, du har gjort det godt nok, låner du lige din søsters briller og kigger gennem dem.
  • Når du ikke ved, hvad du skal gøre ved en ting, spørger du din søster.
  • Når du bliver glad over de ting, der bliver gjort, siger du tak til hende.

Ja, jeg ved godt, at det lyder skørt – men det virker. Prøv det.

God fornøjelse med din nye tro væbner.
Lena Bentsen

Hvis du vil have endnu flere gode råd til at komme videre på, finder du de fleste af min bøger på saxo.com. KØB NU.

Og du kan selvfølgelig også låne dem på biblioteket. Som e-udgave på eReolen.dk

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Er dit hjem et puslespil, der ikke er lagt?

Jeg er ret vild med at lægge puslespil. Når jeg vender bunden i vejret på æsken med puslespillet med de 1000 brikker, er alt kaos. Alle brikker er i spil.
Når dit hjem ligner noget, du ikke ret gerne vil vise frem, er det som puslespillet med de 1000 brikker.

Men der er en KÆMPE forskel.

Et puslespil er overskuelig opgave. Der er et facit, der er tydeligt og klart. Billedet på låget er uundværligt. Når den sidste brik er lagt, er billedet er fuldendt. Jeg er kommet i mål.

Rod i hjemmet er som 8 puslespil blandet sammen i den samme æske – uden billeder på låget.

Sådan gør du

Du skal kende dit puslespil
Når du står sukkende og kigger med tunge arme på dit rod, er det ikke til at overskue fordi, der ikke er et facit, der er tydeligt og klart. Du har ikke et billede at gå efter. Du ved ikke, hvilket spil du er i gang med.

Hvorfor lægge et puslespil?
Vi elsker at lykkes med en opgave. At komme i mål. Et puslespil er en opgave inden for en fast ramme, hvor vi kender målet.

Hvorfor rydde op?
Målet at rydde op skal også give dig en god fornemmelse i maven. Det er det nye billedet på låget. Ja, du skal blive glad i låget…! Du skal blive glad ved at opgaven lykkes. At alle brikkerne falder på plads.

Hvilket puslespil vil du så lægge?
Du kan ikke rydde op i alle rum på en gang, så vælg det rum, der lige her og nu vil give dig den største glæde at få på plads. Det kunne være spisestuen eller der, hvor spisebordet står. Husk at vælge antal brikker efter tid og formåen. Lad være med at sætte et 3000 brikkers puslespil i gang, hvis du kun har en formiddag. Vær realistisk ellers giver du op på forhånd.

Kig på alle brikkerne
Frem med iPad eller telefon og tag 10 billeder. Ting bliver mere tydelige på et billede, end hvis du bare kigger. Kig nu nøje på billederne og du ser hvilke brikker, der ligger forkert.

Sortér brikkerne
Kanten er rammen om din spisestue. Alt, hvad der skal ligge inden for rammen, er det, der skal blive i din spisestue. Alle de brikker, som ikke passer til dit spisestuepuslespil, skal væk. De hører til et andet puslespil. Børnenes værelser er et spil. Genbrug et andet. Vasketøj et tredje. Osv. osv.

Tiden er inde til at vende bunden i vejret på æsken.

God fornøjelse med dit hjemlige puslespil
Lena Bentsen

PS.
Du kan få masser af inspiration i mine bøger. Køb dem her eller lån dem gratis her.

Og – husk og at du er ikke den eneste i verden, der kunne trænge til en hjælpende hånd. Gør en god gerning og del med alle du kender på Facebook og lign.

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Sådan får du system i køkkenskabene

Sådan får du system i køkkenskabene

Jeg tvivler på, at du rydder op i dit køkken hver eneste dag. Eller hver uge. Selvfølgelig den daglige oprydning efter madlavning, men hvad med oprydning i skabenes dyb? Helt derinde hvor forårssolen sjældent skinner?

Både havestole og ur er blevet stillet frem nu – selvom havestolene ikke har haft mange besøg endnu. Men det kommer vel. Og indtil fregnerne skal plejes, er det en rigtigt god idé at bruge ventetiden på at få trimmet livet indendørs, så det ikke er det, der skal hindre os i at ramme havestolen.

Der er intet som ‘burder’ og ’skuller’, der kan begrænse glæden ved at snuppe et øjeblik i d-vitaminbadet. Til gengæld er det så lidt, der skal til for, at vi HAR lige netop den gode samvittighed, hvor vi ved med os selv, at alt er vel. Ingen hængepartier – ikke ret mange i hvert fald – der kalder på os.

Et par veludførte opgaver, og vi har det egentlig ganske godt med os selv. Problemet er bare, at vi sjældent giver os selv glæden ved at være bevidste om, at vi har udført en opgave. Vi tror, at det hele hører dagligdagen til og glemmer at fejre de små resultater.

Sådan kommer du i gang med at fejre dig selv

Du skal lægge en plan. Ikke bare løse måskeplaner i hovedet. Nej, de skal skrive ned. Bid for bid. Det skal de, for når du har sat det på papir, er det laaaaangt mere konkret end, hvis det bare suser rundt oppe i hovedet på dig.

Forslag: Lav en plan for 5 uger. En plan med masser af tid og luft. Du skulle jo nødig tabe pusten, inden du kommer i gang.

Inddel dit køkken i områder. F.eks. efter skabe – og skriv:

  • Uge 1 – Skab med tallerkener
  • Uge 2 – Skab med kopper og glas
  • Uge 3 – Skab under vask
  • Uge 4 – Skab med mel og gryn
  • Uge 5 – Skab redskaber

I hvert skab skal du have fokus på ting, der ikke hjælper dig med noget som helst mere. Udløbsdatoen gælder både for ting og madvarer.

Når det er gjort, skal du tænke i kategorier eller i familier. Ting, der bor sammen skal have noget med hinanden at gøre for at du nemmere kan huske, hvor det er og ikke skal åbne 5 skabe for at bage en kage. Livet skal være nemt.

Du får meget mere hjælp i e-bogen Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik

Lån den gratis på eReolen HER
Eller køb HER

God fornøjelse
Lena Bentsen

og husk, at sejre skal fejres…!

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Er tiden inde til mere orden

Er tiden inde til mere orden – generelt? OK, men hvor i alverden skal man begynde.

Den allerførste udfordring er tit bare at blive klar over, hvor man skal begynde med at få sat skik på herlighederne. Skal det være i stuen, i bryggerset, i garagen, på loftet eller hvor? Så bliver det til lidt her og lidt der – og alligevel ikke nok.

Sådan gør du
Prøv at forestille dig, at du er ved at flytte til et nyt hjem. Alt er kaos. Flyttekasser, møbler, istandsættelse, uenigheder, udfordringer – hjælp!!!

Uanset kaos, hvad ville du så sørge for fungerede bare nogenlunde? Køkkenet selvfølgelig!!! Mad og drikke skal der til. Derefter kommer så soveværelset og bryggerset. For vi skal jo både kunne sove og vaske noget tøj. Men køkkenet er det allervigtigste område.

Fordi det påvirker resten af huset og dets beboere, er det her i køkkenet, du skal starte.
Og det kan du få gratis hjælp til.

eBogen Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik går ikke en eneste hylde eller skuffe går ram forbi. Selv den udvendige side af køleskabet kommer under behandling.

Til gratis lån eReolen.
Til evig eje f.eks. her hos Saxo.

God fornøjelse med at få system og orden i køkkenskabene
Lena Bentsen
Oprydningseksperten

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Er du fanget i dit eget hjem?

Er du fanget i dit eget hjem?

Aldrig har jeg oplevet så mange, der ringer og beder om min hjælpende hånd – NU, NU, NU. Fordi, de er så grusomt trætte af at føle sig fanget i deres eget hjem. Fordi, de så inderligt  længes efter at føle friheden i mere orden.

Tænk, hvis tabuet er ved at være brudt. Tænk, hvis du og mange andre endelig har indset, at det kan godt være, at det roder, men at det er bare en tilstand, der kan gøres noget ved. At det er OK at hente hjælp. Hjælp til at få taget hul på det, hjælp til at kunne overskue processen, hjælp til at forstå, hvad det handler om, hjælp til selvhjælp, hjælp til at finde friheden…

I sidste uge var jeg hos en elskelig dame på 84 for at hjælpe hende til mere orden. Hendes mor… kunne sagtens holde orden, men pædagogikken fejlede, da det skulle læres videre. Nu mente denne elskelige dame selv, at tiden var inde til at få det lært… Er det ikke skønt?

Jeg har før skrevet om time-temaer, hvor du i en time giver den gas med f.eks. kun at have fokus på aviser og reklamer. I dag skal du finde dit lykkepunkt. For den ældre dame, var det to stakke med brugsanvisninger, der udløste lykkefølelsen hos hende, da de blev minimeret.

Sådan gør du
Dit lykkepunkt kan være stort eller lille. Spørg dig selv, hvor du allermest vil du føle lettelse, hvis du fik luft og orden? Måske en vinduskarm, måske gulvet i bryggerset, måske de 4 nederste trin på trappen til kælderen. Kun du ved det, men der er sikkert et eller andet område, som du inderst inde godt ved, ville være SÅ dejligt at få styr på. Brug en time og nyd så resultatet.

Der er masser af hjælp at hente her:

  • Farvel rod – Hej frihed. Sådan kommer du rodet til livs. (Bogen ingen kan undvære)
  • Nyd dit klædeskab – sådan får du orden og plads til mere
  • Nyd dit køkken – 5 trin til nem orden og overblik
  • Nyd dit skrivebord – 5 trin til system og overblik
  • Jul uden stress – Sådan overlever du december

Og det allermest effektive:

  • 6 timers intensiv coaching af Lena Bentsen – det rykker!
  • Ring 20 410 420 og fortæl mig om din udfordring

Med venlig hilsen
Lena Bentsen

Læs mere her: www.farvelrod.dk
Og husk at dele på Facebook osv. med dine venner.

Fordi alle fortjener friheden i mere orden

Udgivet i 2015 | Skriv en kommentar

Har du også mange stand by-ting?

Har du også mange stand by-ting?

Det har du sikkert, for det meste af det, vi har, er ting, vi ikke bruger – lige nu eller ikke mere.

Hvis du skulle rejse væk i 3 måneder, behøvede du ikke at tage ret meget med dig. Vi kender situationen fra, når vi er på ferie og i en drømmestund, kunne fristes til at mene, at vi egentlig ikke har brug for meget mere end det, vi har med.

Rigtigt og forkert

Rigtigt – fordi, lige her og nu har du ikke brug for andet, end hvad der kan være i en begrænset campingvogn. Lige nok til dagen og vejen. Lige nok til at kunne opretholde livet. Lige nok til at være klædt passende på. Det kræver ikke alverden.

Forkert – fordi, du også har brug for plads til opbevaring af alle de ting, du kun bruger en gang i mellem. Julepynt, fritidsudstyr, vaser, sæsontøj, bøger, symaskine … fortsæt selv.

Vi har en masse ting som er på stand-by, og ting på stand-by kan sagtens udgøre en betragtelig del af vores rod. Når ting skal sættes på stand-by, bliver de placeret hist og pist, afhængig af, hvor der er plads og hvilket humør vi er i.

Her skal det handle om, at få bragt orden i alle stand-by’erne, så du ved, hvor du har dine ting – til næste gang.

Sådan gør du

Når du skal have organiseret alle disse stand-by’er, skal du tænke i kategorier eller familier  – og i udløbsdatoer.

Kategorier – Sørg for at ting, der er i familie med hinanden bor sammen. Skitøj i samme kasse. Urtepotteskjulere på en hylde for sig. osv.

Udløbsdatoer – når du alligevel har fat i tingene, så tjek om tingen i det hele taget gør noget godt for dig mere. Ellers er det ud.

I bogen Farvel rod – Hej frihed får du alle tricks serveret til at få nem orden.
Du kan købe alle mine bøger her: Online bogsalg
Eller låne dem på biblioteket her: ereolen

God fornøjelse
Oprydningseksperten Lena Bentsen

Få et gratis minikursus og inspirerende nyhedsbreve her:  Tilmeld dig her.

Udgivet i 2012 | Skriv en kommentar

Hvad har prinsesser og principper med hinanden at gøre?

En dag fik jeg en mail fra en rigtig træt prinsessemor…

En prinsessemor, som bare ikke mere orkede at rydde op efter pigernes ‘Fang prinsen-leg’. En leg, som enhver prinsejæger ved, kræver hastigt skiftende tøj og udstyr.

Den kære mor følte sig som en Askepot, men var lige nu ved forvandle sig til en ildsprudende drage i stedet.

Kender du fornemmelsen?
Er du også en af disse forvandlingsmødre? En frustreret mor, der bare ikke aner hvordan i alverden, du skal få de unger, i varierende udgaver, til at rydde op?

En indrømmelse: Jeg var selv temmelig dårlig til at rydde op i den alder. Hvorfor? Fordi jeg simpelthen ikke havde lært kunsten at rydde op – endnu!

  • Og det har pigerne her heller ikke
  • Og de kan kun lære ved det gode eksempel
  • Og der skal indføres oprydningsprincipper i familien
  • Og jo før jo bedre…

Sådan gør du
15 minutter før legen bør stoppe, f.eks. i god tid før spisetid eller godnattid, skal børnene have at vide, at ”Om et kvarter rydder vi op.” Sæt æggeuret, så de kan følge med og ved, at når det ringer, er det oprydningstid. Uden diskussion.

Selv små prinsesser skal vide, at der er en deadline – men inden de snubler over den, og mor spyr ild.

Når uret ringer, skal I være fælles om oprydningen. Indtil de kan selv, er du nødt til at være det gode eksempel – ellers lærer de det jo aldrig.

Hvad med dig selv? Fik du det lært, mens tid var…? Kunne du være et bedre eksempel?

I bogen Farvel rod – Hej frihed får du alle tricks serveret.
Du kan købe alle mine bøger her: Online bogsalg
Eller låne dem på biblioteket her: ereolen

God fornøjelse 
Oprydningseksperten Lena Bentsen

Gå ikke glip af mine mange tips og tricks. Start med et gratis minikursus. Tilmeld dig her.

Udgivet i 2012 | Skriv en kommentar